EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0863

Kommissionens forordning (EF) nr. 863/2003 af 19. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1939/2001, (EF) nr. 1940/2001 og (EF) nr. 346/2003 om åbning af løbende licitationer med henblik på salg af ris, som det græske, italienske og franske interventionsorgan ligger inde med, på EF's indre marked til anvendelse i foder

EUT L 124 af 20.5.2003, p. 11–11 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/863/oj

32003R0863

Kommissionens forordning (EF) nr. 863/2003 af 19. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1939/2001, (EF) nr. 1940/2001 og (EF) nr. 346/2003 om åbning af løbende licitationer med henblik på salg af ris, som det græske, italienske og franske interventionsorgan ligger inde med, på EF's indre marked til anvendelse i foder

EU-Tidende nr. L 124 af 20/05/2003 s. 0011 - 0011


Kommissionens forordning (EF) nr. 863/2003

af 19. maj 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 1939/2001, (EF) nr. 1940/2001 og (EF) nr. 346/2003 om åbning af løbende licitationer med henblik på salg af ris, som det græske, italienske og franske interventionsorgan ligger inde med, på EF's indre marked til anvendelse i foder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om en fælles markedsordning for ris(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(2), særlig artikel 8, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 75/91(3) fastsættes procedurer og betingelser for salg af uafskallet ris, som interventionsorganerne ligger inde med.

(2) De i Kommissionens forordning (EF) nr. 1939/2001(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 357/2003(5), Kommissionens i forordning (EF) nr. 1940/2001(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 357/2003, og i Kommissionens forordning (EF) nr. 346/2003(7) fastsatte licitationer har ikke medført fuldstændig afsætning af de mængder, der er udbudt til salg. Derfor bør der åbnes nye licitationer.

(3) For at sikre de erhvervsdrivendes rettigheder bør der åbnes nye licitationer efter datoen for lukning af de foregående licitationer.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1939/2001 og (EF) nr. 1940/2001 ændres således.

I artikel 5, stk. 1, ændres datoen "17. oktober 2001" til datoen "4. juni 2003".

Artikel 5, stk. 3, første afsnit, affattes således:

"3. Fristen for forelæggelse af bud i forbindelse med den sidste dellicitation udløber den 30. juli 2003, kl. 12 (lokal tid i Bruxelles)."

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 346/2003 ændres således:

I artikel 5, stk. 1, ændres datoen "5. marts 2003" til datoen "4. juni 2003".

Artikel 5, stk. 3, første afsnit, affattes således:

"3. Fristen for forelæggelse af bud i forbindelse med den sidste dellicitation udløber den 30. juli 2003, kl. 12 (lokal tid i Bruxelles)."

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder fra den 22. maj 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(2) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27.

(3) EFT L 9 af 12.1.1991, s. 15.

(4) EFT L 263 af 3.10.2001, s. 15.

(5) EUT L 53 af 28.2.2003, s. 6.

(6) EFT L 263 af 3.10.2001, s. 19.

(7) EUT L 50 af 25.2.2003, s. 15.

Top